Trends 2024

Bryllupsinvitationer 2024 - Trends, farver og tendenser

Bryllupstrends 2024

Bryllupsinvitationer 2024; trends, farver og tendenser vi kommer til at se i det kommende år.

Hvert år kommer vi med vores bud på, hvad årets helt store trends bliver.

Bryllupsinvitationer 2024 trends, farver og tendenser

Bryllupsinvitationer 2024

Trends, farver og tendenser for 2024

Bryllupsinvitationer 2024; trends, farver og tendenser vi kommer til at se i det kommende år

Hvert år kommer vi med vores bud på, hvad årets helt store trends bliver.

Bryllupstrends 2024 - Blush, rosa og pink nuancer

Nuancer af Blush, Rosa og Pink

Kært barn har mange navne, og det er ingen hemmelighed, at rosa nuancer altid har været populære, når det kommer til bryllupper.

Men de sidste par år har grønne og neutrale nuancer taget pladsen, som førstevalget, når det kom til bryllupsinvitationer.

Om det er Barbie core, der spiller ind, eller om vi bare er på vej ind i en mere romantisk bølge, er svært at sige. Men over det sidste år, har vi lavet flere og flere bryllupsinvitationer i de rosa nuancer.

I udlandet ser vi rigtig meget kombinationen af Blush med rød, hvilket vi er stor fan af. Om denne farvekombination også kommer til Danmark, er vi lidt spændte på, men vi krydser fingre, for det er virkeligt flot, når det er gjort rigtigt. Det kan vi selvfølgelig hjælpe med!

Koboltblå og røde detaljer

Vi har i modebilledet set en del koboltblå og rød de seneste sæsoner. Vi tror, at det vil spille en rolle i bryllupsinvitationerne, vi ser, i 2024.

Vi tror, at farverne kommer ind i invitationerne i form af detaljer og tilbehør. De dybe farver egner sig rigtig godt til bryllupper fra sensommeren og hen over efteråret / vinteren.

I borddækningen egner farverne sig rigtig godt til at skabe en rolig og hyggelig stemning. De kan også bruges til at skabe en formel og moden stemning. Og vil være rigtig flot til et aftenbryllup.

I år kan rød bruges til stort set alle typer bryllupper, fordi farven trender, som den gør. Book et Rød Tråd Møde med os, hvis I gerne vil have hjælp til at style jeres invitationer, menukort m.m.

Bryllupstrends 2024 - Koboltblå og røde detaljer
Bryllupstrends 2024 - Fokus på materialer og teksturer - Madison Avenue Takkekort

Fokus på materialer og tekstur

Dette er en trend, der fortsætter ind i 2024. Vi har allerede set, at det er blevet vigtigere for vores brudepar, hvordan materialerne føles i hænderne.

Vi ser flere og flere brudepar vælge vores mere strukturerede papirtyper så som Nordic Watercolour, Nordic Ripple og Nordic Fibers. Nordic Bloom med blomster- og græsfrø har de sidste par år været en favorit. Se, hvordan I planter jeres bloompapir her. Vores perlemors pocketfold er også blevet populære på det sidste.

Med bånd og tilbehør, som laksegl kan der laves smukke kombinationer, hvor der leges med materialerne. Man kan f.eks. kombinere en grovere papirtype med et silkebånd. Eller man kan vælge materialer i samme tekstur, som en glat papirtype, med et satinbånd.

Vi spår, at 2024 bliver et år med masser af tekstur, hvor det taktile element er i højsædet.

Sløjfer

Der er vist ingen tvivl om, at sløjfer er alle steder lige for tiden – også på bryllupsinvitationer. Og vi tror, at vi kommer til at se endnu flere sløjfer i 2024.

Man må også indrømme, at bryllupper og sløjfer er et match made in heaven. Sløjfer kan bruges på invitationen og på servietten til brylluppet – faktisk er det en nem måde, at give lidt ekstra glam til stort set alt.

Vi er vilde med smagfulde sløjfer – Vi kan tilbyde 100% ægte silke eller bomuld, og vores prisvenlige satinbånd (som på billedet), er virkelig flotte og i rigtig god kvalitet.

Så hvad venter I på? When in doubt, put a bow on it!

Bryllupstrends 2024 - Sløjfer - Rosa perlemors pocketfold med satinbånd
Bryllupstrends 2024 - Den personlige invitation

Den personlige invitation

Flere og flere brudepar vil gerne have noget unikt, der passer helt specielt til deres bryllup. Og det hjælper vil selvfølgelig gerne med. Med et Custom Design kan vi lavet noget designet specielt til jer.

De sidste par år har konturskårede invitationer vundet indpas – især i Nordamerika og Australien, hvor de er virkelig populære for tiden.

Desværre er det rigtigt svært at lave en konturskåret Semi-custom invitation, fordi det kommer an på mængden at tekst, det enkelte brudepar har på deres invitation. Vi vil dog mægtigt gerne lave Custom konturskårede invitationer tilpasset jer!

Hvis I gerne vil have en bryllupsinvitation designet specielt til jer, så anbefaler vi, at I læser Hvordan bestiller jeg et Custom design? og Custom Design Fee Prisberegner. Og hvis I er nysgerrige på tidligere Custom Designs, så har vi Custom Design Cases, hvor I kan nørde Custom Designs igennem.

Pocketfolds – en klassiker

For 2023 havde vi pocketfolds på, som en trend – man kan vist godt kalde den en klassiker nu – den er kommet for at blive.

Den er super praktisk, hvis man har meget information til sine gæster, f.eks. overnatning, program og andet praktisk information, som skal med. I en pocketfold kan man have det hele samlet.

Ud over at være praktisk, er den jo også smuk. Vi har et væld af farver og papirtyper at vælge imellem – se dem alle her, så det er nemt at tilpasse udseendet til netop jeres bryllup og jeres stil.

En pocketfold kan man se, som rammen på maleriet – som her er jeres bryllupsinvitationer – den er der for at støtte og fremhæve det, der er indeni.

Som nævnt tidligere er en sløjfe en populær måde at lukke sine pocketfolds som alternativ til laksegl eller belly band.

Bryllupstrends 2024 - Pocketfolds en klassiker

En sidste bemærkning om trends

Husk, at trends kommer og går. Det vigtigste er, at I som brudepar vælger den rigtige invitation til jer – det er nødvendigvis ikke det bedste at gå efter, hvad der trender.

Vær tro mod jer selv og jeres unikke bryllup! Der er ikke nogen forkerte farver eller stile, så længe, at der passer til netop jeres bryllup. Så hvis I slet ikke kan lide lyserød, så skal I på ingen måde tvinges ind i en rosa invitation, fordi moden siger, at det er trendfarven i 2024. Vi kan hjælpe jer med at lave personlige invitationer, der passer til jer. Det er det, vi er her for. Vores blogindlæg om trends skal ses som en inspiration – ligesom et butiksvindue. Men følg altid jeres egen mavefornemmelse og stil!

Hvis I gerne vil have lidt ekstra hjælp til at finde jeres perfekte invitation, så er I velkommen til at booke et møde med os. Vi ved godt, at det kan føles som en jungel. Derfor er vi her altid for at hjælpe og guide jer igennem.

Følg os på vores sociale medier for mere inspiration og tips til jeres bryllup.