Bestilling af Custom design
Hvordan bestiller jeg et Custom design?
Book Custom Design Møde
Custom design invitation med pocketfold (lommeinvitation) på akvarelpapir med brudeparrets monogram og håndtegnet grafik lavet af Woodhazel

Bestilling af et Custom Design

Custom Design Invitation – Et custom design er det helt rigtige valg, hvis du vil have noget helt unikt.

Prisen starter fra 1500 kr. for design af en custom invitation. 

Hvad er forskellen på Semi-custom og Custom?

Semi-custom

Et Semi-custom design er de designs, som er pre-designet i vores webshop. Det er designs, som vi har lavet på forhånd, hvor din tekst og evt. billede bliver sat ind.

Små ændringer kan laves, f.eks. tilføjelse af guldfolie eller lignende eller ændring af tekstfarve. Ved ændringer kan der forekomme et engangsgebyr på 250kr. for tilretningen.

Custom

Et Custom design er et design, vi laver specielt til dig / jer. Det vil sige, at det ikke er et design, der findes i vores webshop. Derfor varierer prisen alt efter, hvad der skal laves.

Hvis der skal laves specielle illustrationer, så tegner / maler vores designer, Anastasia, dem.

Custom Save the date kort med kuverter og laksegl
Custom design invitation med pocketfold (lommeinvitation) på akvarelpapir med brudeparrets monogram og håndtegnet grafik lavet af Woodhazel

Hvordan er processen, når jeg skal have et Custom design?

Vi tager kun et begrænset antal Custom Design opgaver ind pr. år. Derfor anbefaler vi, at I booker jeres Custom Design møde i god til, hvis I vil være sikre på, at der er plads i vores kalender til jeres Custom invitationer m.m.

Den indledende fase

Et custom design er et design lavet specielt til dig. Derfor er det helt individuelt, hvad der skal laves. Et custom forløb starter derfor altid med, at du kontakter os enten pr. telefon, email eller via vores chat.

Vi har derefter et møde – virtuelt eller personligt, hvor vi taler dine / jeres ønsker igennem. Det er vigtigt for designprocessen, at vi får et indblik i, hvem du / I er som person / par. Det gør det meget nemmere for os at ramme plet mht. jeres smag og det færdige design. 

Jo mere du kan fortælle om dig / jer og din / jeres smag jo bedre.

Prisen for et Custom Design møde er 250 DKK. Ved efterfølgende bestilling af et Custom Design / Semi Custom invitationer for minimum 3500kr., bliver de 250kr. fratrukket prisen på designet af dine invitationer.

Pris og produktionstid

Når vi har haft det indledende Custom Design møde, vender vi tilbage med et overslag på pris og produktionstid.

Opstartsprisen er som udgangspunkt 1500 DKK for invitationen, som lægger grundlaget for dit / jeres Custom design, og 250 DKK pr. efterfølgende produkt.

Custom illustrationer (illustrationer, der er lavet specielt til dig / jer og kun dig / jer) prissættes individuelt pr. time. Hvis vi vurderer, at vi kan bruge illustrationerne i andre sammenhænge, betales der ikke ekstra for custom illustrationer.

Eksempel på illustrationer, som vi ofte kan bruge i andre sammenhænge vil være diverse blomster, til forskel fra din families sommerhus, eller en ukendt kirke i en lille by, hvor vi ikke vil kunne bruge illustrationerne i andre sammenhænge.

 

Designprocessen

Når du / I har godkendt overslaget, og Custom design fee (opstartsprisen) er betalt, så begynder vi at designe dine custom produkter.

Når designet er færdigt, sender vi dig / jer et mock-up af designet.

Prisen for et custom design er inklusiv 2 tilretninger. Så hvis der er noget, som du gerne vil have tilrettet, så er det nu, du / I skal sige til. Vi er enormt søde og bliver ikke sure, hvis du / I vil have noget ændret.

Produktion og forsendelse

Når du / I har godkendt designet, aftaler vi, hvor mange styk, du / I skal bruge. Du / I får herefter en pris på tryk og evt. accessories / pynt. Når beløbet for tryk og accessories er betalt, går vi i gang med færdiggørelsen af dine / jeres custom varer.

Vi sender derefter dine custom produkter til dig / jer.

Vil du gerne have dit helt eget custom design, så kan du kontakte os på [email protected] eller bruge vores kontaktformular.

Følg os på vores sociale medier for mere inspiration og tips til dine store øjeblikke.